SundhedsITnet og DSMI afholdte 13. nov. et fælles arrangement på IT-Universitetet i København om governance af sundheds-it. Ca. 55 personer fra virksomheder, hospitaler, regioner og andre sundhedsorganisationer deltog. Formålet med arrangementet var at sætte fokus på de danske udfordringer i forhold til it-governance og høre eksempler på, hvad vi i Danmark kan lære af udlandet.

Netværksleder i sundhedsITnet, Bent Grubb Laursen og næstformand i DSMI’s bestyrelse, Jens Hvidberg bød velkommen og fremlagde kort dagens program og fremhævede det gode samarbejde, der har været mellem sundhedsITnet og DSMI.

Linda Strøm Lundum, seniorkonsulent i Devoteam Consulting, åbnede dagens program med en general introduktion til it-governance. Hun kaldte it-governance for it-styring af ledelse og belyste vigtigheden af, at en governance-model skal være realistisk så vel som praktisk og implementerbar, og den skal skabe en sammenhæng mellem de forskellige aktører i sundhedssektoren.

CEO for IHTSDO (International Health Terminology Standards Development Organisation), Jennifer Zelmer, som selv er fra Canada, gennemgik den canadiske it-governance-model inden for sundheds-it: Midlerne til sundheds-it-projekter styres og fordeles af den nationale non-profit-organisation Canada Health Infoway, som er sponsoreret af den canadiske regering.  Modellen er, at der gives penge til et givent projekt, fx udvikling af et it-system til et hospital, men at de sidste 50% af finansieringen ikke kommer udviklerne til gode, før det kan bevises, at it-systemet er i brug.

Den svenske governance-model inden for sundheds-it blev gennemgået af Jonas Tyle Petersen, sekretariatschef i Digital Sundhed. Det nationale samarbejde om sundheds-it i Sverige er inden for de sidste 3-5 år blevet omorganiseret bl.a. ved etablering af en bestiller-udfører model, styregruppestruktur mv. Governance-strategien for år 2007-2009 har haft fokus på seks indsatsområder, fx adgang til information over organisatoriske grænser. Landstinget har finansieret fire indsatsområder og den svenske stat de sidste.

Kirsten Hjerrild Nielsen, IT strategichef i Region Syddanmark gav eksempler på mindre sundheds-it-projekter i regionen samt nogle bud på Region Syddanmarks ønsker til it-governance. Erfaringen i Region Syddanmark har vist, at der let opstår koordineringsproblemer på tværs af sektorielle grænser. De ønsker sig derfor øget fokus på tværsektorielle digitale processer og en enkel governance-struktur. Herudover nævnte Kirsten Hjerrild Nielsen også et behov for en infrastruktur, der kan bære samt et behov for driftsoverblik, fokus på borgerne og it-understøttelse af forretningsmæssige behov.

Sidste oplægsholder på programmet var Otto Larsen, direktør for Digital Sundhed, som gav et overblik over den danske it-governance-struktur, som overordnet er bygget over: ”Den, der betaler, bestemmer”. Han beklagede den manglende koordinering af den store mængde puljer med projektmidler og fremførte synspunkter i forhold til mulige forbedringer på governance-området. Et af synspunkterne var at lade sig inspirere af den canadiske model, hvor man først giver den sidste del af de lovede midler, når systemet beviseligt er i brug. Otto Larsen forslog desuden at bruge og tilpasse udenlandske systemer, så man i et lille land som Danmark ikke bruger unødige ressourcer på at bygge systemer op fra bunden.

Efter Otto Larsens præsentation blev arrangementet rundet af med en god, fælles debat blandt arrangementets deltagere med temaet ”Hvordan skal betalingen til dansk sundheds-it være?”. Her blev det fx debatteret livligt, hvorvidt den nuværende danske it-governance-struktur med de dertilhørende organisationer skal bevares, og hvorvidt dette tager fokus fra at få løst opgaverne. Forhold omkring den canadiske og ikke mindst den amerikanske model blev fremlagt; skal der være mere central styring både i relation til konkret indhold (meningsfuld brug) og løbende betaling i forhold til de på forhånd opstillede måleparametre.