November 1997

Nina Greiffenberg

Jeg er én af de heldige, der kan takke læserne af disse linier for 2 spændende år i Ålborg, DSMI ydede mig knapt halvdelen af studieafgiften, Danske Fysioterapeuter den anden del. Som tak for anerkendelsen, vil jeg delagtiggøre Dem, min læser, i mine tanker i forbindelse med studiet

Når jeg ser i mit personlige bakspejl, ser jeg klart, hvorfor jeg finder sundhedsinformatik spændende. Det er lidt vanskeligere at skue fremad, måske er sigtbarhed bare forringet momentant på grund af novembertåge. Hvor bringer mine anstrengelser mig hen? Er det den rigtige vej, er det anstrengelserne værd? De fleste af mine fagkolleger, der vælger en videreuddannelse, går efter en bachelor og en master i fysioterapi. Jeg har valgt et tværfagligt speciale fra starten. Et helt specielt speciale set fra en fysioterapeutisk synsvinkel, men en generalistuddannelse set fra et informationsteknologisk synspunkt. En specialist-generalist! Kan dette paradoks udnyttes til vækst?

Jeg har været uddannet fysioterapeut i 25 år. Efter en rundtur til samlige specialer, et vikariat på Færøerne, en kort periode i praksissektoren, en længere med pædagogiske opgaver, som instruktør for fysioterapeutstuderende i praktik, fristede et ledelsesjob i den kommunale omsorgsverden mig. Her er jeg idag, jeg er leder af et dagcenter og en cafe for pensionister i Gladsaxe Kommune.

Denne baggrund, har givet mig en hel del viden om mit fags anvendelsesmuligheder, men ikke om dets virkningsmekanismer. Derfor føler jeg mig stadig, som én af dværgtroldene i Mattisskoven i Ronja Røverdatter, der siger: "hvoffor, hvoffor, hvoffor - hvoffor, hvoffor, hvoffor?"

Allerede efter få års virke, begyndte jeg at undre mig over mit arbejde - jeg deltog i forskellige kortere forskningskurser og i et konkret klinisk kontrolleret forsøg med elektriske behandlinger. Jeg oplevede nærmest tæppet blev revet væk under mit faglige fundament, da jeg selv personligt erfarede, hvor stor placeboeffekten var i fysioterapi. Med disse erfaringer, kastede jeg mig ud i den rivende dokumentationsbølge i 80erne. I disse år erkendte mange med mig, at vi burde kunne dokumentere vores arbejde med patienter og klienter, hvis vi skulle holde faget i udvikling.

Som leder af fysioterapien ved et kommunalt omsorgscenter og med fagkoordinerende opgaver i Gladsaxe kommune satte jeg et ambitiøst projekt iværk. Jeg ville synliggøre alt det nyttige arbejde fysioterapeuterne i denne ellers miskrediterede sektor udfører. I forbindelse med dette projekt, kom IT ind i min verden. I IT så jeg muligheden for at erfare viden om mit fags virke på en helt anderledes måde en ved de randomiserede kliniske forsøg. Projektet er nu næsten afsluttet og én artikel er publiceret. Jeg kan med tilfredshed konstatere, at den dokumentation IT hjalp mig med sandsynligvis kommmer til at danne baggrund for en ny normeringsmodel i Gladsaxe Kommunes fysio- og ergoterapier. Det sker i forbindelse med den nye lov om social service fra 98 og integrationen af omsorgscentre, hjemmepleje og terapi.

I forbindelse med projektet designede vi i 93 et effektvurderingsprogram til fysioterapi sammen med DSI i Hørsholm. Jeg har følt mig fristet til at implementere det i min afdeling, men ikke turdet. Nu kan jeg sætte mange ord på, hvorfor jeg ikke gjorde det. Men jeg har i løbet af de snart 1½ år, jeg har "studeret" også fået andre oplevelser. Det var en fantastisk oplevelse, at møde konkret viden om alle de andre sundhedsprofessioners anstrengelser for at udnytte ITs muligheder i deres professionelle virke. Som én af de to første fysioterapeuter begynder jeg at kunne danne mig et overblik over informationsteknologiens anvendelsesmuligheder og begrænsninger i mit fag, jeg har fået opfyldt en længe næret drøm om en tværfaglig videreuddannelse i et universitært regi og igennem projektarbejdet, har jeg fået redskaber til min fortsatte kritiske færden.

Men hvor vejen fører hen ved jeg endnu ikke. Det er sundhedsinformatikkens aktualitet og min personlige nysgerrighed, der driver mig videre.

For mit fags vedkommende er sundhedsinformatikken præmatur, Danske Fysioterapeuter var ikke med til at skabe uddannelsen og der har endnu ikke været bragt egentlige artikler om informationsteknologi i fagtidskriftet. Mine fagkolleger har ihverfald brug for noget af den viden jeg erhverver, og mit fag har brug for at integrere ITs muligheder. Jeg skal måske kvittere min faglige organisation for de muligheder de sammen med DSMI har givet mig, ved at påtage mig den opgave at rette det faglige søgelys på sundhedsinformatikområdet.

Med venlig hilsen

Nina Greiffenberg

november 1997