November 1997

Per Veng Jensen

Studerende igen
En fortælling fra en Eksamineret Sundhedsinformatiker.

"Det er der da ikke noget ved at være!" sagde, frit citeret, en af de studerende på Studiet Sundhedsinformatik, under åben uddannelse ved Aalborg universitet. Men på trods af denne udtalelse blev denne studerende eksamineret sundhedsinformatiker Så det var nok ikke så ringe endda for ham, ligesom det heller ikke har været det for mig.

Hvorfor læse sundhedsinformatik?
Hvorfor kaster en sygeplejerske sig over at beskæftige sig med sundhedsinformatik, og oven i købet med et studie, som der ikke havde produceret færdige kandidater og heller ikke på et anerkendt niveau. Og så oven i købet betale studieudgifter m.m. ud af egen lomme på en sygeplejeløn!

Der kom et tidspunkt i mit liv, hvor behovet for at få nye udfordringer var blevet så stort, at der måtte ske noget. Som sygeplejerske vil den mest oplagte vej være søge på sygeplejehøjskole og af den vej få sig et fagligt indput.

Men der var ikke mange midler tilbage på uddannelseskontiene på "mit" sygehus så chancen for at få en ni måneders uddannelse betalt, var ringe. Ni måneder uden løn ud af et almindelig familiebudget, kan de fleste nok forestille sig hvad det indebærer

For af alle steder var valgt et så centralt sted som Aalborg!

Det var alligevel på trods, blevet mig magtpåliggende at komme med, dels for at tilfredsstille personlige behov, men også fordi jeg anså det for væsentlig at jeg som sygeplejerske fik større indsigt i teknologisk udvikling. Megen af den udvikling der hidtil havde været på informatikområdet var præget af andre faggrupper.

Så i sundhedsinformatikstudiets andet leveår blev jeg igen efter mange år, studerende - på deltid. Samtidig var jeg fortsat sygeplejerske på et sengeafsnit.

Studieindholdet?
Studiet var opbygget som en kombination af fjernundervisning og weekendseminarer. Indholdet blev delt op i fagkurser med indhold som f.eks. systemanalyse, kvalitetsudvikling og etik. Dertil kom projektarbejde hvor man kunne tage udgangspunkt i eget regi.

Hvad studiet gav mig!
Mit faglige udgangspunkt var som "ikke informatiker" Jeg underviste lidt i brugen af et patientadministrationssystem, men var i øvrigt sygeplejerske på en sengeafdeling. Mange af de øvrige studerende var i større udstrækning beskæftiget med informatik i dagligdagen.

Var det et handicap vil nogen måske spørge. Ja! I nogen udstrækning, dels i forbindelse med diskussioner men også i forbindelse med kendskab til den informatikkens begrebsverden. Men jeg mener ikke det bør hindre en i at søge til studiet, at man ikke til daglig er fuldtidsbeskæftiget med informatik.

Det væsentlige for mig ved studiet, har været at bruge den faglige baglast, som jeg havde fra mit daglige virke og mit kendskab til sundhedsvæsnet. Informatikken kan godt opfattes som et fag i sig selv, men som sundhedsfaglig person, må det efter min opfattelse være essentielt at fokusere på informatikken som et hjælpeinstrument mere end som fag i sig selv.

Det er, langt hen, også det fokus uddannelsen i Aalborg har taget inden for mange af de kurserne den indeholder. Enkelte kurser var mere ren informatik orienterede, men fungerede alligevel som en del af helheden - at se på informatikken som et hjælpeinstrument. Et enkelt lille, fag -signalregistrering og analyse, burde efter min mening rettes mere til så det ikke fremtræder som rent "teknikfag".

Ca. halvdelen af studiet er projektopgaver, hvor intentionerne fra universitets side er at arbejdet foregår som gruppeproces. Det blev hævdet fra flere studerendes side at det var uforeneligt med job og bopælens geografi. Derfor var der en del soloprojekter. Gruppeprojekterne har den store fordel at der er mulighed for faglig input fra forskellige fag. Der er meget brug for at styrke det tværfaglige samarbejde i sygehussektoren, hvor der findes mange fordomme, kulturelle forskelle og konflikter faggrupper imellem. Så skal informatikprojekter få succes i sundhedssektoren så skal vi også arbejde på tværs i organisationerne. Et studieprojekt vil derfor være en oplagt lejlighed til at tage den udfordring op, samtidig med at projektet får chancen for større vidde i indholdet. Gruppeprocessen giver anledning til mange drøftelser, som på den ene side bruger tid, men også beriger en projektopgave både i bredden og dybde.

Er uddannelsen brugbar?
Man kan fortælle sine omgivelser at man er blevet lidt klogere eller mere vidende på informatikområdet. Det er jo rart nok at ku´ prale med det man ved. Men, hvis det nu ikke er nok incitament til at bruge tid og penge er der så mere og hente? Ja! Det vil jeg hævde at der er - alene det at ville det og gøre det er en personlig gevinst som er værdifuldt i sig selv. Men jeg vil også hævde at man bliver en bedre medarbejder ved at have gennemgået et studie, og specielt bliver man som medarbejder en bedre resourceperson i de sammenhænge, hvor der skal f.eks. indføres informatik inden for ens egen del af sundhedssektoren. Så er der endelig muligheden for at søge et job hvor arbejdet med informatik er det primære. Min interesse for området gjorde jeg blev opfordret til at søge job i en Edb-afdeling.

Fremtiden?
Nu er det ikke længere nok at være Eksamineret Sundhedsinformatiker så måske havde den studerende alligevel ret i at "det er der ikke meget ved!" at være. For nu kan man også tage yderligere et studieår og få en mastergrad. Altså i alt 3 års studie. Så…………!

Og en god sponsor er rar at have i ryggen. Jeg fik et legat fra DSMI på 7000 kr. Det var et rart tilskud til de knap 40.000 som den samlede investering løb op i.

Kan Aalborg gøre det bedre? Ja!
Jeg mener det må kunne udnyttes at der er resourcer også på andre universiteter på informatikområdet. D.v.s. inddrage f.eks. RUC eller andre, både for at bruge lærerkræfter, men også for at sprede seminarerne geografisk over landet. Undervisningen over computernettet må gerne intensiveres mere med opgaver/spørgsmål til stoffet. Det ville måske også føre til at der kom mere debat på nettet end der var.