Modtager af 1998 legatet, Irene Olsen:

Irene Olsen

Som legatmodtager fra DSMI har jeg lovet at skrive lidt om, hvad jeg vil bruge uddannelsen som Sundhedsinformatiker til.

Efter at have været uddannet som fysioterapeut i 17 år og arbejdet indenfor forskellige dele af faget, trængte jeg til andre udfordringer  end de faglige  kurser og uddannelsesmuligheder, der traditionelt udbydes.
Da min interesse for at bruge pc-er i arbejdet til dannelse af skemaer, beregninger af testresultater, statusskrivning mm. var tilstede, og da jeg synes at kvalitetssikring og -udvikling indenfor faget er vigtigt, har jeg gennem et par år været på udkig efter en uddannelsesmulighed, der kunne være udviklende for mine muligheder på specielt disse områder.

Sundhedsinformatik-studiet under Åben Uddannelse så ud til at kunne opfylde nogle af mine ønsker og da studiet samtidig kan gennemføres hjemmefra, ikke kræver orlov eller flytning til en anden landsdel, syntes jeg det lød ideelt, på trods af at det er svært at gennemskue, hvad man mere præcist har i rygsækken efter endt studie.
I mit nuværende arbejde er ambulant holdtræning af pensionister det grundlæggende arbejdsfelt. Der er ingen behandling, men udelukkende træning af fysiske, psykiske og sociale færdigheder på hold, der størrelsesmæssigt
er på seks brugere med to terapeuter - en ergoterapeut og en fysioterapeut -  tilknyttet.

Siden Optræningscentret startede har vi brugt meget tid på at registrere folk status fysisk, psykisk og socialt ved start og slut og efter to måneder, men registreringerne har overvejdende været ud fra  subjektive angivelser. For os, som for alle andre, er det vigtigt at kunne se resultater for at "holde gejsten oppe og ind imellem kan man godt trænge til lidt mere håndfaste beviser på, at den ydelse vi leverer også har en væsentlig effekt.
Der har været tilløb til flere småprojekter om måling af træningsudbytte, men det er løbet ud i sandet, overvejende fordi hverken ergo- eller fyioterapeuter har tilstrækkelig projekterfaring fra deres grunduddannelse.
Dette er en af de ting, som jeg håber at være blevet meget klogere på inden for disse to år.

Jeg savner er at kunne strukturere dataindsamling, så det reelt blev muligt at sammenholde træningsmåder og intensitet med udbytte. Som det er nu, laver den enkelte terapeut de undersøgelser hun finder relevant for den enkelte bruger, konkluderer på resultatet og efter endt forløb ryger testresultaterne ud eller gemmes i den private skuffe. Der er ingen standarder for hvilke test, der bruges i hvilke situationer.
For nylig har vi fået udviklet et edb-system til at holde styr på brugernes vej gennem systemet, tilknyttede fagpersoner, ydelser, status mm. Jeg har haft en løs tilknytning til den gruppe der har udarbejdet systemet, og synes at det er spændende. Med kurset i databaser, har jeg fået et lille kig ind i den mere grundlæggende del af databaserne og jeg kunne sagtens få
"blod på tanden" til at arbejde videre med området - men det kræver vist nok god tid!

Det er for mig en udfordring at lære at analysere et arbejdsfelt, afgrænse problemstillingen og lave et målrettet projekt udfra problemstillingen.  Indenfor terapeutverdenen er der mange uudforskede områder i forhold til forskellige kombinationer af træningsformer, tid, sted og faglighed. Det vil absolut være relevant for en terapeut med indsigt i faget og med en Sundhedsinformatisk ballast, at være med i sådanne projekter.
Hvad der sker efter endt studie tør jeg  ikke gisne om. Foreløbig er der nok at se til med at få fuldtidsarbejde og studie til at gå op i en højere enhed, men jeg kan dog mærke at selv de daglige rutiner bliver vurderet med lidt "nye" øjne efterhånden som studiet skrider fremad, og det betragter jeg som noget positivt.

Irene Olsen,
Fysioterapeut og Sundhedsinformatikstuderende på 1. År.