Da jeg modtog DSMI-legat på 3000 kr var det et meget velkomment bidrag til udgifterne i forbindelse med det tredje år på Master uddannelsen i sundhedsinformatik på Aalborg Universitet 1998-99.

Jeg har af naturen fået indbygget en stor portion nysgerrighed på livets muligheder. Igennem hele min faglige karriere som sygeplejerske, har jeg altid fået stor inspiration ved at prøve nye metoder, veje, job, fag, områder eller discipliner. Det har naturligvis givet mange spændende oplevelser.

En af dem er studieopholdet i Aalborg.

Boende på Sjælland, er det faktisk en udfordring i sig selv at være tilknyttet uddannelses institution i Nordjylland! Men også indholdet, kulturen og ikke mindst formen var udfordring. Fagene specielt de første år var til tider fremmedartede, kommunikations formen via internettet dog mindre fremmed, idet jeg også, inden jeg startede, var flittig bruger af nettets muligheder.

Hvorfor jeg befinder mig i gang med denne uddannelse?

Efter endt uddannelse som sygeplejerske, landede jeg - via de 2 videreuddannelser der var mulige i halvfjerdserne og firserne inden for vores fag - hurtigt i undervisende og administrative job.

I et af disse job i 1989, bestod arbejdet i at administrere og tilrettelæggelse efteruddannelse af 5 hold med enten afdelingssygeplejersker, sygeplejersker eller sygehjælpere, 24 af hver pr. hold samt mindst lige så mange lærerkræfter pr. hold pr. år.

Der skulle meddeles, laves skemaer, bekræftes og evalueres. Masser af ens skrivelser flere gange om året. Jeg var ansat halv tid, havde en skrivemaskine og ingen sekretær. Jeg tilranede mig via min husbond tilstrækkeligt med edb-begreber til bare at kunne anmode om en PC og en printer. Vidste dårligt, hvad der var op og ned på dette vidunder. De følgende ferier og fridage blev anvendt til selvstudium omkring alt dette isenkram og software. Resultatet stod mål med anstrengelserne, og tilfredsstillende var det, at kunne producere "24 af hvert", ved tryk på knap. Arbejdet gik fra at være umuligt - til at være næsten overkommeligt…..

Næste trin på den teknologiske vej var i 1990, hvor jeg blev uddannet som brugerkonsulent på et vagtplansystem på centralsygehuset, hvor jeg arbejdede. Jeg var vildt fascineret af, hvad systemet elegant kunne gøre med planer, farver, timer og regler -

Det, man tidligere ikke havde turdet drømme om med blyant og papir, var nu inden for rækkevidde …..

I 1992 blev jeg involveret i implementering af et større patient administrativt system på samme centralsygehus. Nu var det projektledelse, koordinering, undervisning og kommunikation ved hjælp af, og i dette komplekse system. I langt flere detaljer kunne man følge sygehusets produktion og processerne omkring patienternes flow igennem hospitalet, samt kortlægge borgernes ofte besværlige vej ind i sygehus systemet via ventelister.

I 1994 hørte jeg at et par koordinator-kolleger var startet på en ny uddannelse i Aalborg og i sommeren 1995 meldte jeg mig og gennemførte de 2 første år på Sundhedsinformatiker udddannelsen.

Egentlig havde jeg ikke regnet med at ville fortsætte, men da indholdet af Master-året blev publiceret, var det alligevel for fristende.

Det var jo de grundlæggende teorier til det jeg havde arbejdet med i de sidste 6-7 år: -

Indsigt i forskellige organisatoriske synsvinkler, i opbygning af sundhedssektoren samt grundlaget for at deltage i de forandringsprocesser, der sker i forbindelse med større informationsteknologiske ændringer i dette væsen.

Ligeså indsigt i videnskabelige forsknings- og systematiske indsamlings- og bearbejdnings metoder. En teoretisk indsigt i at styre komplekse udviklingsprojekter og viden til at vælge forskellige videnskabelige forskningsmetoder i forskellige konkrete sammenhænge.

Blive istand til at designe brugergrænseflader, samt opnå indsigt i muligheder og problemer med datakommunikation og integration mellem maskinerne.

Sidst, men ikke mindst, fordybelse i projektarbejde med kritisk anvendelse af de videnskabelige teorier i forbindelse med udvikling og anvendelse af informationsteknologi i sundhedssektoren.

Så her er jeg midt i det. Samtidig med fuldtidsarbejde er der rigeligt at se til.

Og hvor jeg så på vej hen? Tja, det personlige mål er at opnå kvalifikationer til fortsat at kunne være med til at udvikle den sundhedsinformatiske del af vores fagområde;

Det kunne være som medarbejder i kommune eller amt ved informatiske projekter, som f.eks implementering af systemer, kvalitets sikrings- og udviklingsopgaver eller måske i forbindelse med undervisning af medarbejdere og studerende i det informatiske område.

Endnu er mange kommuner ikke er kommet særlig langt i overvejelserne om fremtidens anvendelse af informationsteknologi.

I mange hjemmeplejer foregår det meste stadig med blyant, viskelæder og papir på trods af, at der i dag er væsentlige muligheder for at få disse redskaber erstattet med noget mere tidsbesparende, kvalitetssikrende og rationelt.

Master of Information Technology, med speciale i Health Informatics, har et klart potentiale til kvalificeret uddannelse af en bred vifte af sundhedsmedarbejdere til varetagelse af nutidens- og fremtidens informationsteknologiske job.