DSMI's legat 1998

.

Opdateret: 10-04-2005

Tilbage til legater, Tilbage til legatmodtagere, Nicolas Faddy, Hanne Møller, Irene Olsen, Margit Burild

Modtager af 1998 legatet, Ram Dessau:

Ram Dessau

Ram Dessau


Ram Dessau

Idet jeg takker for det tildelte legat, fremsendes hermed et lille essay om mine tanker med studiet i sundhedsinformatik.

Curriculum vitae og interesse for informatik

Jeg blev færdiguddannet som læge i 1982. I 1997 fik jeg antaget en ph.d.-afhandling med titlen "Coronaviruses in patients with multiple sclerosis". Jeg er i gang med en uddannelse til speciallæge i klinisk mikrobiologi. Det er et laboratorie speciale, hvor man undersøger prøver fra patienter med infektion. Det væsentligste arbejdsområde er dyrkning og resistensbestemmelse af bakterier, kombinereret med rådgivning omkring patienter med infektioner. Andre mikroorganismer som svampe og virus er, ved at få relativt større betydning. Nogen af vores opgaver er epidemiologisk overvågning af bakterier og deres resistens mod antibiotika, samt sygehushygiejne. EDB-systemer i laboratoriet har haft en væsentlig betydning for disse rådgivnings og overvågningsopgaver. Før i tiden var det meget vanskeligt, at få blot en oversigt over den enkelte patients dyrkningssvar.
Det var ikke muligt, at udarbejde statistikker over prøver eller prøvesvar uden en omfattende gennembladning af arbejdssedler med en gummitut på fingeren, samt efterfølgende manuel indtastning i et database program. Disse laboratorie EDB-systemer er under stadig udvikling, og nogen steder har man indført det (næsten) papirfrie laboratorium. Mine EDB-interresser har centreret sig omkring udvikling af automatiske overvågningssystemer. Jeg implementerede således at automatisk overvågningssystem på klinisk mikrobiologisk afdeling i Herlev (Dessau RB, Steenberg P. Computerized surveillance in clinical microbiology with time series analysis. J Clin Microbiol 1993;31:857-860) hvor systemet leverede en ugentlig rapport over mikroorganismer, som var blevet diagnosticeret hyppigere i den forgangne uge, sammenlignet med en forudgående periode.

Tanker omkring studiet
I de senere år, har jeg ikke haft, så meget tid og mulighed for at koncentrere mig om EDB og informatik. Dels har jeg været optaget af mit ph.d. studie, dels med min uddannelse til speciallæge. Men nu er jeg i slutfasen af denne uddannelse, og skal til at opdyrke kognitive interesseområder for mit fremtidige virke. Der er et stort behov på de klinisk mikrobiologiske afdelinger for medarbejdere med kendskab til informatik. Dels er der mange afdelinger, som slet ikke har noget laboratoriesystem endnu, på de øvrige afdelinger er der stadig brug for videre udvikling. Nogen af de ting der trænger sig på er elektroniske svar og rekvisitioner i sammenhæng med andre EDB-systemer, fx den elektroniske patientjournal. Min interesse er også, at videreudvikle systemer til automatiske overvågningsrapporter. Jeg vil gerne være med til, at præge denne udvikling, og studiet i sundhedsinformatik kan give mig viden, som jeg har brug for.

Mit liv har i øvrigt siden barndommen være inspireret af EDB, idet min far var i sin tid ansat ved Statens Datacentral omkring dens oprettelse i 1959 og var specialist i informatik til offentlig administration. Jeg legede med stakke af brugte hulkort som barn og brugte kasseret printer-papir i lange baner og med huller i siden som tegnepapir, samt til andre formål, som at rulle det ned af trappen fra 3. sal..

Ram Dessau, 1. april 1999

.

 

Dansk Selskab for Medicinsk Informatik
kontakt foreningen: dsmi@dsmi.dk