Jeg hedder Margit Lassen, og da jeg er 54 år, skulle jeg have nået en vis erfaring i at tale om mig selv. Jeg er sygeplejerske både af proffession og som person. Oprindelig var den eneste grund til valg af fag, at det var en uddannelse, jeg selv kunne spare sammen til. Til orientering for yngre personer, var SU ikke opfundet dengang. Jeg ønskede dengang at bruge faget som baggrund for anden uddannelse, til at rejse med o.s.v. Men jeg blev bidt af sygeplejen, fordi det er et arbejde, der giver helheder. Sygeplejen har påvirket min opfattelse af samfund, sundhed/sygdom, etiske værdier m.m. 

I starten arbejdede jeg hovedsagelig på medicinske afdelinger. Kunne godt lide den analytiske tan-kegang med at koble symptomer, laboratorieprøver m.m. Derpå arbejdede jeg i psykiatrisk regi og begge steder i forskellige hierakiske placeringer. Det er også en god ting ved sygeplejen, at det er legalt at gå op og ned i "hierakiet". Jeg blev videreuddannet ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole på den administrative linie. Det må have været en god underviser i pædagogik, for en ret stor del af holdet fortsatte som sygeplejelærere - inclusiv undertegnede. 

Jeg har været i den heldige situation, at jeg flere gange har været med til at starte noget nyt, hvilket er utroligt spændende. I psykiatrien handlede det om en afdeling, som udviklede sig til at arbejde bevidst med miljøterapi til unge skizofrene, hvilket dengang ikke var så almindeligt. Som sygeple-jelærer fik jeg et cirkulære og et skrivebord, for nu skulle sygeplejeeleverne ikke mere have deres praktik / undervisning på Sct Hans, nu skulle de have det fra Vendsyssel Sygeplejeskole. Senere var jeg med til at etablere den "nye uddannelse", hvor der skete skift fra elevuddannelse til et studium. Det var spændende at arbejde så intensivt med teorierne, men jeg valgte efterfølgende at blive faglig sekretær i Dansk Sygeplejråd. Det er 6 år siden. 

I Dansk Sygeplejeråd er faglig sekretær en embedsmandsfunktion i forhold til de valgte "politikere". Anførselstegnet skyldes, at jeg vil påpege, at det er en fagforening uden partipolitisk tilhørsforhold. Mit skift skyldes en tiltagende frustration over de vilkår eller mangel på samme, som den enkelte sygeplejerske havde for at udføre sygepleje af kvalitet. I det hele taget er arbejds-vilkår væsentlige for mig, fordi arbejdet udgør så stor en del af et menneskes liv. 

Det fører hen til hvorfor jeg valgte at starte på sundhedsinformatikstudiet? - er nu på andet år. In-formationssystemer vil få uendelig stor betydning for både indholdssiden / kvaliteteten af det arbej-de, der udføres i sundhedssektoren samt for arbejdsvilkår for de ansatte. Derfor er det så væsentligt, at sektoren selv er med til definere, hvordan mål og midler skal være i forhold til dette nye arbejds-redskab. Det kræver "oversættere" til at formidle kontakt mellem uens verdener. 

Set med mine briller, vil det kunne spare patienterne for unødvendig ventetid samt at skulle gentage sig selv et utal af gange. Det vil øge dokumentationen af det udførte arbejde. Det har mulighed for at øge kvaliteten i og med, at der kan være opdaterede opslagsværker lige ved hånden, der kan spørges om hjælp, hvis den enkelte sundhedspersonaler står i et ukendt problem, det vil kunne systematisere arbejdet med standarder, det vil øge muligheden for at kunne sammenligne effekt af handlinger - klinisk kontrollerede forsøg - og mere. Det kan fremme samarbejde - men vil også kunne vanskeliggøre det bl.a. på grund af den manglende personkontakt. 

Der er som nævnt mange gode muligheder, men alt efter systemernes udformning kan de virke indsnævrende og hæmmende både på arbejdet og de mennesker, der er involveret - og her tænkes såvel på patienter/klienter og personaler. 

Det er her, oversætterne får deres betydning. For som ved alle arbejdsredskaber skal der ske en vurdering i forhold til arbejdet, dets udførelse, de mennesker, der skal arbejde med det o.s.v. Det er der endda en lov om. Nu vil jeg i parentes bemærke, at den vurdering ikke altid bliver udført, men selv om den bliver udført vil den kun være værdifuld, hvis de involverede har viden og forståelse for at kunne gøre det. Det kræver også viden og forståelse at komme med ønsker og krav. Og ikke mindst skal de mennesker, der skal honorere ønskerne og kravene have viden for at forstå, hvad sundhedspersonalet taler om. Er systemet der først, er det svært at få ændringer realiseret, fordi der rent faktisk er tale om mange penge, selvom summer er relative. Men det er økonomisk spild og menneskeligt demotiverende, hvis mulighederne i systemerne ikke bliver anvendt. 

Så derfor læser jeg sundhedsinformatik. Det har altid været naturligt for mig at lære nyt. Da syge-plejeuddannelsen blev et studium, tog jeg Filosofikum samt Klinisk beslutningstagning og forsk-ningsmetodologi arrangeret af DISS i samarbejde med Københavns Universitet. Jeg har taget merkonomfag, enkeltfag m.m. Det at lære nyt er efter min mening at få døre slået op til en større verden og en større forståelse af verden. Det er privilegeret at bo i et land, hvor det er muligt at fortsætte læring, selvom man har forladt uddannelsessystemet. I dagens Danmark er det endda ønskeligt og politisk korrekt.

 Venlig hilsen
Margit Lassen