Modtager af 1999 legatet, Rene R. Jensen:

Rene R. Jensen

Indledningsvis skal jeg takke mange gange for modtagelse af DSMI's legat - det faldt på et godt tørt sted, midt i den værste tørke ! 

Min indgang til 'den virkelige verden', hvor der arbejdes, produceres, tjenes penge o.s.v. startede i 1985, hvor jeg kom i en slags uofficiel mesterlære, som fotograf. Jeg kastede mig ivrigt ud i denne verden og etablerede snart egen lille biks, primært med reklamefotografi. Men jeg opdagede snart, at der var grænser for hvor langt man kunne komme med meget kreative indfald - 99 ud af 100 opgaver var rutinemæssig affotografering af skruenøgler og dåsemad. I stedet fandt jeg en hest mere, og blev i 1988 uddannet som radiograf, og blev ansat på Røntgenafdelingen, Skejby Sygehus. 

Skejby Sygehus indførte i 1989 PACS, og jeg blev superbruger og systemadministrator. Samtidig blev halvdelen af min stilling afsat til udvikling af kvalitetssikringsprocedurer, hvilket bl.a. affødte at diverse protokoller for aftestning af udstyr, procedurer, etc. blev til håndbøger, lavet i regi af Strålehygiejnisk Institut under Sundhedsstyrelsen Disse protokoller er så helt a pro pos ved at blive omsat i det virkelige liv for alvor, da den nye bekendtgørelse fra SHS indbærer, at kvalitetssikringsprocedurer skal være indført på alle røntgenafdelinger i løbet af 2000. 

I 1992 var tilbudene fra den private del af sektoren blevet så fristende, at jeg arbejdede et år på Mermaid i Ebeltoft, og fra 1993 frem til 1996, på Røntgenklinikken i Århus. Bortset fra hyren, var det ikke uden skepsis, at jeg landede på privat jord. Men det viste sig hurtigt at blive til en positiv overraskelse, ikke mindst i relation til kvalitet og service. Samtidig viste det sig også, at blot der er standarder og procedurer (OG holdninger), kan en 'gemen radiograf' på bedste vis udføre alle de 'svære undersøgelser' som er forbeholdt andre faggrupper på specielt universitetshospitalerne. 

Men i længden var udviklingsmulighederne lidt begrænsede, og i 1996 takkede jeg ja til at komme til Viborg Sygehus som systemmanager på PACS og RIS. Et job som netop rummer alle muligheder for udvikling, og at være med fremme der hvor 'tingene sker'. Således har det også været med velvilje, at jeg er startet på AUC's studie. Omvendt skal det så siges, at 'være med fremme' bl.a. kan have den pris, at det er svært at blæse med studie-mel i munden, samtidigt, hvilket de seneste måneder har været et skrækindjagende eksempel på. 

Eet af de største IT-skridt i amtet var i 1998, hvor der blev indført PACS på de øvrige 4 røntgenafdelinger i amtet. Billeddiagnostisk Afdeling på Viborg Sygehus har haft 'et fuldbyrdet PACS' (ingen film) siden 1992. P.t. arbejder vi på at gøre amtets røntgenafdelinger til én transperent afdeling, således at den geografiske uafhængighed er total. Dette indbefatter bl.a. sammenlægninger af databaser, samt udvikling af protokoller til såkaldt prefetching, hvilket er en automatiseret ophentning af relevante gamle undersøgelser til sammenligning med nye. Alt i alt et større stykke arbejde, som skal føres ud i livet i løbet af den næste 4-5 måneder. 
En bemærkelsesværdig parentes i denne forbindelse er, at rent organisatorisk er amtets røntgenafdelinger, splittet op i Syd, Midt og Nord - efter megen politisk blæst, hvor der egentlig var lagt op til det eneste fornuftige; én samlet billeddiagnostisk organisation. Det ser ud som om, at vi nu har en stor forchromet IT-bil, men at vi sætter os i den på skift, og man oven i købet kan køre hver sin vej. Selve implementeringen af PACS var en succeshistorie, i det alle afdelinger efter 14 dages undervisning, diskussion, etc. selvstændigt kørte digital produktion. Indholdet og strukturen var tilrettelagt efter en egen MTV-filosofi, hvor jeg søgte at opretholde balance imellem henholdsvis kerneydelser og tekonologi. Således var indholdet bl.a. 'organisation', 'teknologiens historie', 'hvad er er computer', 'software', etc. etc. 

I forlængelse af implementeringen af PACS i hele amtet, er jeg formand for en stadardiseringsgruppe, som har vist sig at have megen berettigelse, til trods for at alle afdelinger laver samme produkt på samme teknologiske platform. Gruppens kommisorium omfatter også afdelingernes administrative system - RIS - som i løbet af det sidste års tid, også er blevet implemteret i hele amtet. Også ud fra idèen om afdelingerne som én afdeling, rent teknologisk. 

Primo dette år blev standardseringsarbejdet inden for PACS og RIS, efter forelæg for Sundhedsstyrelse, gjort til et nationalt anliggende. Arbejdet er lagt i regi af Dansk Standard, hvor jeg forestår et par arbejdsgruppers arbejde. Grundet lokal amtslig aktivitet og eget studie, etc. kører dette dog lidt for vågeblus, men anerkendelse af at et nationalt standardiseringsarbejde er til en god start opnået. 

Øvrige projekter som har optaget sindene, og ikke mindst kalenderen, den seneste tid, er opgradering af RIS, Edifactprojekt, klinisk test af ny PACS-software, billedforbindelse til Ringkøbing Amt m.m. (Vi har i forvejen billedforbindelse til Ålborg og Århus, ud over de indenamtslige forbindelser). 

Egen rolle som systemadministrator, projektleder, underviser, foredragsholder, 'gartner', o.s.v. har, sammen med Viborg Amts mange års erfaring m.h.t. PACS og RIS, afstedkommet at jeg p.t. er ved at stable et nationalt IT-Radiologisk Forum på benene. Da jeg også deltager i internationale PACSgrupper, syntes de eksterne aktiviteter på et tidspunkt meget overskyggende, da mange sygehuse og amter henvender sig til os ang. erfaringer o.s.v., hvorfor en mere struktureret konsekvens heraf netop er at etablere et forum, hvor viden og erfaringer kan udveksles. Første 'samling' holdes medio august, og samtidig er det planen at lave en website, hvor artikler, nyheder, diskussion, etc. også kan foregå. 

Studiet på AUC har fra starten været en sublim mulighed for at høste viden, såvel metodisk som teoretisk. Jeg har ikke haft karrieremæssige ambitioner i denne forbindelse, hvilket man så tilsyneladende roligt kan have (!) - men derimod haft appetit efter en struktureret og overordnet indgang til sundheds-IT, hvilket studiet til fulde har levet op til. At studiet oven i købet kan omsættes til dagligdagens brug, har blot været endnu en opmuntring - jeg tænker i denne forbindelse ikke mindst på anvendelser af IT og analyse & design. Det er en sand fornøjelse at have mennesker at spille bold med - ikke mindst på en nyanlagt plæne, hvor trænere, klubdirektører, etc. tøver med at sende denne nye type spillere ind - og dette til trods for at græsset vokser hurtigt, og på et gigantisk areal. Det er samtidig en slags befrielse fra dagligdagens hæmmende bånd for det fremadrettede og udviklende, at omgås mennesker med samme interessefelt. Den 'over-bevidste faglighed', hvor der holdes på egen faggruppes identitet, frem for at gå efter selve det fælles mål, er antageligt en adfærd, som er alt for mange alt for godt bekendt. Jeg ser derfor frem til at skulle tilbringe endnu et par år i denne videns- og diskussionsbank. 

For at vende tilbage til begyndelsen - fotografiet, er jeg stadig udøvende billedkunstner, og slår folderne når enten tiden tillader, eller trangen blot er for stor. Således - og ikke mindst i relation til IT og AUC - er jeg startet på en objekt orienteret analyse af Mr. & Mrs. Europe, i form af røntgenbilleder af ægteparrets objekter. Sammen med en af landets førende lyrikere er det målet at få udgivet en bog, og med sikkerhed, få afholdt en række udstillinger. Dette arbejde tager for alvor fart i løbet af efteråret. 

Og nu kan man jo gispe eller småhimle - men en af mine paroler er at alting hænger sammen. Dette gælder også IT-verdenen (og resten): Egen erfaring siger mig at mange helst vil tale om al den smarte teknik, om standarder, semantik, software, systemer, o.s.v. Men ét af aspekterne, som jeg virkelig savner diskussion om, er almene humane aspekter - det kan virke som om vi gladeligt glemmer de 90%; de mennesker som står midt i sagerne. OK - vi propper lidt 'organisation' etc. i hovedet på dem. Det er måske her de faglige organisationer kommer ind - men det begrænser sig vist nok til museskader (uden at kimse af disse!) - og de anerkendes jo dårligt nok. Påstanden er således, at der er et gabende hul - det kan velsagtens vise sig, at det er et spørgsmål om en enkelt generations forskel. Det kan vi jo så se til……. 
Et relaterende 'problem' er måske en manglende overordnet og politisk diskussion, som i lidt ældre dage, hvor ikke mindst universiteterne satte dagsordenen 

Nuvel - det er en overordentlig levende verden, og studiet ved AUC er, ud over den teoretiske og metodiske lære, også en kærkommen inspiration.

Det IT-Radiologisk Forum får indtil videre til huse her: http://www.radiograf.dk  (medio efterår 2000)

Kunsten kan ses på: http://members.tripod.co.uk/RoalfPhotoArt/index.html eller på http://www.roalf.com (fra primo juli)


Renè R. Jensen
Juni 2000