Modtager af 2000 legatet, Aleksandra av Skardi:

Til 
Dansk Selskab for Medicinsk Informatik.


Når man er den heldige modtager af år 2000 stipendiet, hører det sig til at skrive en artikel om sig selv og hvilke planer man har med studiet. 
At præsentere mig selv kan gøres ved hjælp af et udpluk skrevet af William Heinisen. 

Tórshavn var ikke bare urtid, oldtid og middelalder, den var allerede dengang en by i rivende opdrift med skibe og havneliv, pakhuse, tønder og kasser, jamrende hejsekraner, klipfiskeeksport til middelhavslandene, fodboldkampe, hornorkester, flådebesøg og selvstyrebevægelse. 
Her var kort sagt alt, her var verdens og historiens navle, skæringspunkt for drøm og virkelighed, fortid, fremtid, liv og død. At være født og opvokset et sådant sted er, som man vil kunne forstå, en stor begunstigelse, og med et suk og et skuldertræk må man tænke på de stakler, der kun kender verden fra de store landes nedslående avisoverskrift. Således beskriver William Heinisen, Færøernes hovedstad Tórshavn. 

Beskrivelsen er gammel og det aktive havneliv kan vi passende sidestille med Informations Teknologiens rivende udvikling på Færøerne. At være født et sted hvor forholdene er små giver en lettere indgang til at få et overblik over Sundhedsvæsenet og den IT-udvikling der er i gang, kan give nogle fordele. 
Fra politisk side er der planlagt at der skal arbejdes med at fastlægge en landsdækkende IT-strategi for Heilsuverk Føroyar, som er tre sygehuse og primærsektor fordelt på atten øer. 
Sygehusene er i Tórshavn, på Tvøroyri og i Klaksvík. 

På Landsygehuset i Tórshavn, hvor jeg har været sygeplejerske i flere år, er der ikke nogen stilling som sundhedsinformatiker.
Bliver der oprettet en stilling for en sundhedsinformatiker er der ingen grænser for hvor man kan gøre en indsats, der bliver en stor vifte af muligheder. Dels er der ikke installeret computere i afdelingerne, dels skal systemer købes, udvikles og implementeres. Sygeplejerskerne er ikke vandt til elektronisk kommunikation eller med at arbejde med computer, så det bliver et arbejde hvor man bygger fra bunden. 

Skal jeg selv vælge arbejdsområde bliver det sygeplejens område, jeg ser derfor frem til at andre har interessen og gennemgår sundhedsinformatik uddannelsen, ved Ålborg Universitet.
Der er stor afstand mellem bygderne og mellem øerne. Dette giver en udfordring i Telemedicinske område, den telemedicinske kommunikation ville være ideel og kunne skabe en tryghed for det færøske folk, der mange gange, af forskellige grunde, ikke kan komme til lægen. 

Der er IT-udvikling i gang på flere niveauer, indenfor primær- og sekundærsektor, på privat såvel som offentligt initiativ. 
Der er praktiserende læger som har investeret i elektroniske journalsystemer og er kommet nok så langt med at anvende IT som værktøj ved journaloptegnelse.Denne (private) indsats er et system, kaldes det 'Islandske system', og er specielt udviklet til praktiserende læger. Der er forbindelse til apoteket, med recept udskrivelse.
Elektroniske journaler er som sagt ikke på sygehusene, og der er ikke færdigudviklet elektronisk registrering af patientdata. Her ligger også en udviklings opgave.
Begyndende offentlig indsats kan ses i sekundær sektor hvor telemetri overvågning af hjertepatienter er implementeret. 
Når patienter bliver indlagt på sygehuset i Klaksvík og på Tvøroyri, til observation for hjertelidelser, foregår overvågningen både på sygehus afdelingerne og centralt på coronarafdelingen på Landsygehuset, hvor der er speciallæger i hjertesygdomme, og når der viser sig alarmerende udslag, bliver behandlingen styret fra Landsygehuset.

I løbet af uddannelsen har vores projekt indeholdt problem afklaring om kommunikationen mellem primær- og sekundærsektor. 
Vores hypotese har været og er, at kommunikationen er kompliceret og at oplevelsen af kvalitet kommer først efter en meget stor indsats fra sygeplejerskens side. 
For at sikre en god udskrivelse, skal en sygeplejerske ringe, faxe og skrive til den sygeplejerske enhed som skal tage sig af patienten. 
I projektet arbejder vi hen imod, at sygeplejen får et redskab som kan sikre at kommunikationen mellem sygeplejersker i primær- og sekundær sektor bliver tilfredsstillende.


Venlig hilsen og tak.
Aleksandra av Skarði