DSMI's legat
2000
|
. |
Opdateret: 10-04-2005
|
Tilbage til legater · Tilbage til legatmodtagere |
Lis Munk · Aleksandra av Skarði ·
Karen
Højmark Hansen
Modtager af
2000 legatet, Karen Højmark Hansen:
|
 |
Karen Højmark
Hansen
|
Jeg hedder Karen Højmark Hansen og er den heldige modtager af DSMI `s legat i år.(2001).
Det vil jeg starte med at sige TUSIND TAK for.
Jeg er 39 år, uddannet som sygeplejerske på Holbæk centralsygehus i 1987. Siden har jeg været ansat en del forskellige steder: Medicinsk afd. i Holbæk, infektionsmedicinsk afdeling på Marselisborg hospital i Århus, hjemmeplejen i Nr. Snede, lægepraksis i Brande, ortopæd. kirurgisk afdeling på Give sygehus (Give sygehus er efter min mening småt, men godt!).
I denne periode var et hul på ca. ¾ år, hvor jeg læste jura ved universitetet i Århus.
Det var imidlertid ikke helt det, jeg havde forestillet mig, så jeg holdt op igen.
Jeg kan godt lide nye udfordringer , men har nogle gange haft lidt svært ved at vælge, hvad jeg egentlig ville mht. job.
I efteråret 1997 kom den så !!!!!!!!! Den elektroniske patientjournal. Give sygehus hører sammen med Vejle ( læg mærke til ordvalget "hører sammen med" ikke " under"!! ), hvilket betyder vi har fælles afdelingsledelse inden for ortopædkirurgisk afdeling. Ortopæd. kir. afdeling skulle lave et pilotprojekt, og EPJ blev startet på bla. 2 sengeafdelinger i Vejle og 1 i Give. Vi var flere på afdelingen , som syntes det var meget spændende, men der kunne kun være en superbruger pr. afdeling. Min afdelingsygeplejerske havde denne funktion, men jeg sugede til mig og " legede", det bedste jeg havde lært.
Det var meget spændende at være med til at få ideer til ændringer/ forbedringer osv. Der er jo altid noget, der ikke er tænkt på i forvejen.
I april 1999 skiftede jeg til nabo afdelingen. Det er en rygafdeling , men stadig i ortopæd kirurgisk regi. De havde nogle år tidligere været pilotafdeling i afprøvelse af en ny papir sygeplejejournal. I kraft af dette, følte de stort ejerskab for den , og var meget glade for at bruge den. De lagde meget vægt på dokumentationen i sygeplejen. Fra afdelingsledelsens side var det bestemt, at der på denne afdeling skulle indføres EPJ efteråret 1999. Jeg vil ikke påstå mine kolleger stod i kø, når der skulle jubles over indførelsen af EPJ.
Men jeg kunne ved et skift i april nå at komme godt ind i papirjournalens brug, inden indførelsen af EPJ. Det syntes jeg, måtte være befordrende for at udnytte min EPJ viden i netop den afdeling.
Det var også en fordel, men det var samtidig sjovt - og ikke helt forventet fra min side- hvor stor forskel, der er på to afdelinger- fysisk lige ved siden af hinanden og under samme ledelse!
Men det har været lærerigt at være med til at starte EPJ på 2 forskellige afdelinger.
Jeg begyndte at være med til, sammen med vores EPJ koordinator, at undervise nye brugere. Det fik jeg også meget ud af ( forhåbentlig fik de nye brugere også noget ud af det!), fordi jeg så kom mere ind i andre faggruppers brug/ problemer.
Jeg gik og spekulerede på, hvordan jeg kunne kombinere min sygeplejeuddannelse med noget IT-halløj!! Jeg havde ikke målrettet undersøgt noget, men havde øjne og ører åbne.
D.3.maj sidste år var jeg med på konference i Middelfart om Status på elektroniske patientjournaler i det danske sygehusvæsen. Her mødte jeg en gammel bekendt, som var
i gang med sundhedsinformatik uddannelsen. Jeg blev fyr og flamme, jo mere jeg hørte, og derefter blev jeg mere målrettet i min indsamling af oplysninger om uddannelsesmuligheder.
Jeg startede på studiet sept. 2000 og er meget glad for det. Selvfølgelig skal der prioriteres i gøremålene, når arbejde, familie og studie skal gå op i en højere enhed. Men det er det hele værd.
Jeg glæder mig meget til at få mere indsigt i mulighederne inden for IT i sundhedsvæsnet. I første omgang fokuserer jeg mest på EPJ , da det har mest med min
dagligdag at gøre.
Vi har indført EPJ, men det skal gerne udvikles og forbedres. Det håber jeg. at blive bedre rustet til ved at tage sundhedsinformatikuddannelsen.Jeg håber også at blive bedre til at stille krav til leverandører, være lidt medvirkende til at tingene bliver knap så tilfældige, som jeg synes, det nogle gange er tilfældet med IT- løsninger.
Det er mine forestillinger om mine muligheder i mit nuværende job. Man kan så aldrig vide, hvilke helt andre muligheder fremtiden viser.
|
.
|
Dansk Selskab for
Medicinsk Informatik
kontakt foreningen: dsmi@dsmi.dk
|
|
|