 |
Lis Munk
|
Kære
DSMI
Tusind tak for legatet - det faldt på et tørt sted.
Mit navn
er Lis Munk, uddannet jordemoder for knapt ti år siden. Jeg
er ansat på Hvidovre Hospital dels som almindelig jordemoder,
dels som kvalitetsudviklings-jordemoder.
Jeg har netop afsluttet andet år på
sundhedsinformatikstudiet ved AUC. Vores projekt på første
år omhandlede brugerens rolle i systemudvikling og i år har
vi haft fokus på leverandørens rolle. Her er min beretning
om mit forhold til sundhedsinformatik.
Herrens
veje til sundhedsinformatik er uransagelige.
Ved et julearrangement klagede jeg min nød over manglende
udfordringer i det ellers så prestigefyldte og eftertragtede
job som jordemoder. En bekendt gjorde mig opmærksom på
sundhedsinformatikstudiets muligheder og nærmest
"ubegrænsninger".
Som
jordemoder har man jo umiddelbart overhovedet ikke brug for
teknologi. Et trærør, en bomuldstråd og en saks er de få
redskaber der er behov for. Kan det blive mere lyserødt. Men
virkeligheden i dag er en anden. I dag overvåges barnets
tilstand ofte elektronisk ved hjælp af et CTG - et oplagt
anvendelses område for Beslutnings Støtte Systemer.
De
fødende i år 2001 er et veloplyst folkefærd. De er aktive
borgere i informations-samfundet og stilles ikke tilfredse med
et "sådan plejer vi", "min erfaring siger
mig" eller endnu bedre "min intuition fortæller
mig". Ofte bliver der stillet spørgsmål som kun kan
besvares korrekt med et solidt datagrundlag i baghånden.
Herudover er hovedparten af vores brugere stort set vokset op
med edb. For dem er det ganske naturligt at søge information
på Internettet. Derfor starter vi et projekt, hvor vores
hjemmeside skal udbygges så det bliver muligt for brugerne at
hente information om vores tilbud til fødende.
Udover
mit almene håndværksmæssige fødselshjælper embede
arbejder jeg halvtid med kvalitetsudvikling. Et område der i
høj grad er afhængigt af valide data. Vedligeholdelse og
brug af kliniske databaser er en forudsætning for
evidensbaseret kvalitetsudvikling.
På mange at landes fødesteder er der etableret databaser.
Enten små databaser, hvor kun det mest nødvendige som fx
anmeldepligtige data er med, eller mere ambitiøse databaser
der indeholder oplysninger helt fra den tidlige graviditet.
Uanset databasens omfang, er det helt afgørende for
kvaliteten og anvendeligheden af data, at der bliver afsat de
nødvendige resurser til arbejdet med databasen. Denne
erkendelse er tilsyneladende svær.
Allerede
nu har jeg stor nytte af den viden og de redskaber jeg har
fået under uddannelsen, og håber at få en aktiv rolle i
udviklingen og implementering af en fødegangs "EPJ".
Til sidst vil jeg endnu engang takke for legatet. Jeg
værdsætter at DSMI vælger at støtte nye poder.
Med
venlig hilsen
Lis Munk
|